De fleste virksomheder har ét af to problemer
Er det efterspørgslen eller kapaciteten, der holder din virksomhed tilbage?
Læs mere ↗Om at se længere end det første køb.
Mange virksomheder vurderer en ny kunde ud fra det første køb. Hvis kunden køber for 500 kr., kan det føles forkert at bruge 600 kr. på at skaffe vedkommende. Jeg mener, at det er en tankegang, der kan blive dyr.
En kundes værdi er sjældent begrænset til den første handel. Den afhænger af, hvor længe kunden bliver, hvor ofte kunden vender tilbage, og hvor meget kunden samlet set køber for over tid. Det kaldes Customer Lifetime Value, forkortet LTV.
Tag en frisørsalon, hvor en klipning koster 300 kr. Hvis en kunde klippes 8 gange om året og i gennemsnit forbliver kunde i 2,5 år, bliver regnestykket:
300 kr. × 8 besøg × 2,5 år = 6.000 kr.
Kunden er altså ikke 300 kr. værd, men op mod 6.000 kr. i omsætning over hele forløbet. Køber kunden også produkter, ekstra behandlinger eller anbefaler salonen til andre, kan værdien være højere. Det er derfor, fastholdelse af kunder (retention) betyder så meget: Jo længere kunden bliver, desto mere værdi giver den oprindelige indsats for at skaffe kunden.
Når jeg regner på LTV, opgør jeg den helst som dækningsbidrag frem for omsætning, så den afspejler, hvad virksomheden faktisk tjener på kunden.
To virksomheder kan have samme pris og samme antal nye kunder, men meget forskellig økonomi. Hvis virksomhed A kun får kunden til at købe én gang til 500 kr., er kunden 500 kr. værd. Hvis virksomhed B får kunden til at købe fire gange om året i tre år, er kunden 6.000 kr. værd.
Genkøbsrate, retention og kundens levetid er derfor mindst lige så vigtige som antallet af nye kunder. Det er også grunden til, at eksisterende kunder ofte er en undervurderet vækstmulighed.
Her kommer CAC (Customer Acquisition Cost) ind. CAC er den samlede pris for at skaffe en ny kunde og kan omfatte annonceforbrug, bureau- eller konsulenthonorar, produktion af materialer, leadomkostninger og andre salgs- og marketingudgifter.
Har en kunde en LTV på 6.000 kr., giver det ikke nødvendigvis mening at sige, at man aldrig vil betale mere end 300 kr. for at få kunden, fordi det er det første køb værd. Det relevante spørgsmål er, hvor meget man kan forsvare at bruge på at skaffe en kunde, der over tid er 6.000 kr. værd.
Et eksempel: Det koster 400 kr. at skaffe en ny kunde, og kunden køber første gang for 1.000 kr. Isoleret set kan det se dyrt ud. Men hvis kundens forventede LTV er 8.000 kr., kan det være en attraktiv investering. Det forudsætter, at man kender sin margin, sin retention og kundens reelle værdi.
Det samme gælder i budgetlægningen. Hvis virksomheden ikke gør noget nyt, får den som udgangspunkt det samme resultat som i dag. Investerer den 10.000 kr. i markedsføring, og det skaber 50.000 kr. i ekstra omsætning, svarer det til en omsætning, der er fem gange så stor som investeringen. Markedsføringen har kostet 20 % af den omsætning, den har skabt, og der er 40.000 kr. tilbage, før andre variable omkostninger og marginer regnes med.
Markedsføring bør derfor ikke bedømmes på, hvad den har kostet, men på, hvad den har givet, og om merindtjeningen var større end investeringen.
Kender virksomheden ikke sin gennemsnitlige omsætning pr. kunde, sin genkøbsrate, sin retention, sin CAC og effekten af marketingbudgettet, bliver vækstarbejdet let til gætværk. Så er der risiko for både at betale for meget for kunder med lav værdi og for lidt for kunder med høj værdi.
Hvad er dine kunder værd?
Jeg hjælper virksomheder med at forstå, hvad en kunde reelt er værd, og hvor meget det giver mening at investere i at skaffe flere. I det gratis business-tjek ser jeg blandt andet på din LTV, din CAC og potentialet i din eksisterende kundebase.
Er det efterspørgslen eller kapaciteten, der holder din virksomhed tilbage?
Læs mere ↗Om sammenhængen mellem pris, værdi og kundens valg.
Læs mere ↗